Hovedstaden i et land i krig giver indtryk af en fredfyldt normalitet, men med krigen lige under overfladen
KYIV – Her er så fredeligt som i nogen anden hovedstad med tre millioner indbyggere i og omkring Europa. Unge mennesker spiser is og holder i hånd i parkerne, der er trafikkøer i myldretiden, der spilles Barbie i biffen, og på en sommerdag flokkes folk på udendørscafeerne i 30 graders varme. Kyiv er en dejlig by, man spiser god mad og møder søde mennesker.
Men hist og pist mindes man dog om, at dette er et land i krig: sandsække er stablet op omkring bygninger og skulpturer i det offentlige rum. På centrale pladser er der udstillet udbrændt russisk krigsmateriel. Vægmalerier hylder soldater ved fronten, og på den store Maidan-plads er et hjørne helliget de små ukraiske flag, som pårørende sætter til ære for deres døde.
Der er udgangsforbud efter klokken 23, hvorfor alle offentlige kulturtilbud, restauranter, barer og forlystelsesparker skal lukke senest klokken 21 så folk kan nå at komme hjem. På hotellet i bydelen Podil er der en venlig påmindelse i elevatoren om at forføje sig ned i parkeringskælderen ved luftalarm – en viden, jeg snart skal gøre brug af.
Hver eneste nat sendes russiske missiler og såkaldte selvmordsdroner ind over Kyiv og andre store ukrainske byer. Men så godt som ingenting rammer bygninger og mennesker, for de effektive amerikanske og tyske Patriot og Gepard anti-luftskyts, skyder stort set alt ned. Men hvad der bliver skudt på – og skudt ned – falder også til jorden. Derfor er det en god ide at søge i beskyttelsesrum, så man ikke bliver ramt af skarpe, nedfaldne missil- og dronestumper.
Når der er melding om luftalarm, lyder sirenerne over hele byen. Ofte har beboelsesejendomme og hoteller også deres egne alarmer, og de fleste har en app på deres mobiltelefon, der også aktiveres med høj lyd og på skærmen en rød alarm med teksten: Air alert! Proceed to shelter!”. Så er det med at søge beskyttelse, og hvis der ikke lige er et beskyttelsesrum, hvor man måtte befinde sig, så er det bare at aktivere det offentlige Google-kort på telefonen, hvor alle beskytteserum i nærheden er indtegnet – som oftest metrostationer og parkeringskældre.
Allerede første nat lyder alarmen klokken halv to om natten. Og man er ikke i tvivl. Op af sengen og ned i parkeringskælderen, hvor der er sat stole og borde op, og hotellet har sørget for vand, nogle brætspil og wifi, så man kan få tiden til at gå den næste havanden time til alarmen bliver afblæst.
En krig i krigen i UNESCO-klosteret
En kort køretur syd for Kyivs gamle bydel ligger Kyiv-Pechersk Lavra eller huleklostret. Det er et af de helligste ortodokse klostre i verden og UNESCO verdensarv. Lige her udspiller sig en krig i krigen mellem den ukrainske regering og populært sagt den ukrainske afdeling af den russisk ortodokse kirke. Patriarken og munkene beskyldes for at støtte den russiske invasion og de er beordret ud af klostret og er blevet forbudt adgang til de hellige katakomber. Det vil de ikke, så der er reel religiøs standoff mellem guldkuplerne i helligdommen.
Det er alt sammen noget, jeg har læst mig til, for der var særdeles fredeligt, da jeg besøgte klosteret en fredag eftermiddag i juli.
Der er masser af guldkupler og ikon-udsmykninger i det store kompleks, men det er især katakomberne fra år 1015, der er den helt specielle oplevelse. To ældre kvinder sælger entrebilletter, og her kan man også købe et vokslys til to kroner, så man kan se noget i de smalle gange. Ned ad trappen kommer man til en labyrint af smalle gange hvis hvidkalkede mure er oplyst af vokskærter og hængende olielamper. I et utal af nicher ligger mumificerede hellige munke i glaskister, som uafladeligt kysses af pilgrimmene på stedet.
Det er ikke tilladt at tage billeder, men jeg sniger mig alligevel til at smugfotografere med telefonen uden at nogen opdager det.
Klostret ligger smukt ned til Dnepr-floden og fra murene kan man se det enorme Rodina Mat-monument. En enorm 91 meter høj Sovjet-statue, også kaldet Nationens Moder, der blev indviet af Leonid Brezhnev i 1981. Hvis man orker det kan man stå i kø til en elevator, der kører op til en platform på kvindekrigerens øverste skjold eller besøge museet for 2. Verdenskrig – eller den store patriotiske krig, som den blev betegnet i Sovjettiden. Efter sigende skulle der også være en udstilling af de seneste års konflikt mellem Rusland og Ukraine.
Krigens fravær og nærvær
Selv om krigen synes langt væk og hverdagen sorgløs i den ukrainske hovedstad, så er den alligevel særdeles nærværende og synlig på flere af de centrale pladser.
På Mykhailivska-pladsen lige foran St. Sophia-katedralen står udbrændte russiske kampvogne og pansrede mandskabsvogne, der blev brugt ved russernes invasion i februar 2022. Nu er krigsmateriellet en del af en permanent udendørs udstilling, og den er et yndet udflugtsmål for børnefamilier på en varm søndag.
Der er tegnet graffiti- fredstegn på en del af vognene, og selv om skilte advarer mod skarpe og rustne dele, så klatrer ungerne gladelig rundt og lader sig fotografere af stolte forældre, mens de gør honnør oven på en kanon.
Kort derfra ligger byens hjerte, Maidan-pladsen. Det er her på Uafhængighedspladsen, ukrainerne samles til fest og protest. Det var her, kravet om uafhængighed af Moskva udsprang. Det var her, den orange revolution i 2004 gjorde op med en korrupt præsident. Og det var her Euromajdan- revolutionen i 2014 samlede tusinder med krav om tættere tilknytning til EU – protester, der førte til præsidentens afgang og den russiske invasion af Krim.
Maidan-pladsen er ret beset to pladser, gennemskåret af byens hovedstrøg, Khreshchatyk-gaden og med en metrostation og et stort indkøbscenter under jorden. I dag er græsplænen i det sydøstligste hjørne af pladsen helliget mindet om de døde soldater.
”Hvorfor er han stadig i live?”, står der på en plade midt i havet af tusinder små ukrainske flag. HAN er ”galningen og tyranen” Putin, og hvert flag er sat for en død soldat, faldet i kamp mod russerne. Et midaldrende ægtepar har opstillet en lille bod på et par klapborde med salg af flag, regimentsmærker og andre memoribelia, som indkøbes af folk, der kommer for at reflektere, fælde en tåre og tænke på deres kære.
På Khreshchatyk, den store indkøbsgade, ligger byens imposante rådhus. Også her med krigsretorik i stor skala. Og ikke langt derfra har graffiti-kunstneren Banksy været på spil med de to børn, der bruger et anti-tankkryds som vippe. En lokal kunstner har tilføjet en ukrainsk banan, men sådan er det jo med graffiti. Også på hovedgaden ligger det store tidligere sovjetiske varehus GUM. Nu omdøbt til Tsum og med franske designervarer på hylderne og en dejlig tagterrasse, perfekt til et glas kold hvidvin.
Kamma og psykologerne
Jeg tilbragte en af mine dage i Kyiv sammen med min gode ven og eventyrer, Kamma Skaarup, der leder det sejeste psykologteam i Læger uden Grænser. Vi kører i teamets bil gennem et militært checkpoint og passerer udbombede broer og butikscentre blot 25 kilometer nordvest for Kyiv (samme afstand som mellem København og Birkerød).
Det var her, russisk militær rykkede ind i februar 2022 og besatte en række af forstæderne til Kyiv i en måned. Tortur, drab, udbombede civile boliger og minerede skove er dokumenteret i Bucha og omkringliggende byer med voldsomme traumer for de overlevende til følge. Det er dem, Kammas dygtige psykologer kan hjælpe.
Mange huse er genopbyggede, men der står stadig mange ruiner af civile boligblokke. Som den, hvor graffiti-Banksy kom forbi i november sidste år og efterlod et opmuntrende stykke kunst af en ældre mand i badekar midt i ruinen.
Hæder til heltene
Kyiv er en af de mest kuperede hovedstæder, jeg har været i. Op og ned går det, og for at komme til centrum fra mit hotel i bydelen Podil skal man op ad den stejle Andriyivsky bakke, en brostensbelagt smal gade med cafeer, småbutikker, et teater og loppemarkedsboder med salg af ukrainetørklæder, ravkæder og alskens ragelse. På toppen ligger St Andrews katedralen, et 1700-tals mesterstykke i guld, blåt og hvidt, og en lille sti bagom katedralen åbenbarer udsigtsplatforme over Dnejpr-floden og en større udendørs udstilling af lokale trommesalsmalerier.
I en af de små gyder tæt på katedralen ligger byens bedste jazzklub, som jeg besøgte sammen med et halvt hundrede lokale jazzfans ti dejlig musik og store drinks. Offentlig optræden skal slutte klokken 21 på grund af udgangsforbuddet, så krigen kom igen under huden, da arrangøren takkede publikum med et ”Slava Ukraini”, og der i kor blev svaret igen med et ”Heroiam Slava” – hæder til heltene.
På vej tilbage til hotellet måtte jeg løbe det sidste stykke forbi byens store oplyste pariserhjul, inden himlens sluser åbnede for et veritabelt skybrud, der friskede op efter flere dages hedebølge.
Murmalerier over hele byen
Kiyv er fyldt med kunst på husmurene. Bag og på plankeværker, på lukkede p-pladser, gennem caféer og private gårde finder man dem, murmalerierne. Nogle så store, at man kun kan fotografere detaljer, andre forsvundet bag store træer. De seneste er med åbenlys militær-nationalistisk tilsnit. Banksy har udført seks graffiti’er i Kiev og omegn. Det lykkedes at finde de tre.
Sent en søndag aften var det tid til at sige Kyiv farvel. ”Flyv forsigtigt”, skrev en ven på de sociale medier. Ja gid det var så vel. Det er jo et land i krig, så der er flyforbud over Ukraine. Al transport ud og ind af landet foregår med tog, bus eller bil. Og der er langt med nattoget til den nærmeste polske grænseby Przemysl Glowny. Herfra er der nyt tog til Krakow, hvor flyet til Danmark forhåbentlig går til tiden.
Dele af artiklen er tidligere delt på sociale medier.