Sprogskiftet fra fransk til engelsk i Rwanda har politiske undertoner. Tråde trækker tilbage til Frankrigs støtte til folkemordernes regime
NTARAMA
Godt en times kørsel syd for hovedstaden Kigali ligger en lille landsbykirke mellem bananpalmerne for enden af en mudret vej.
Ydermurene er hullede af granater og kalashnikov-skud fra den dag i april 1994, da 5.000 mænd, kvinder og børn, der havde søgt tilflugt i kirken, blev massakreret af den ekstreme hutumilits Interahamwe. Det blodige vidnesbyrd om folkemordet er udstillet her.
Rækkerne af lave betonbænke står tomme. På væggene hænger ofrenes forrevne og blodige klædningsstykker. Et par rustne metalreoler rummer i den ene ende af kirkerummet sko og ID-kort, kuglepenne og rosenkranse. I den anden ende ligger kranier i sirlige rækker med tomme øjenhuler og ituslåede tænder. Bag kirken, i den lille søndagsskole, tegner en mørk blodplamage et ujævnt omrids på murstenene, dér hvor spædbørnene blev smadret mod væggen.
Frankrig smidt på porten
Mindelserne om folkemordet på mellem 800.000 og 1 mio. tutsier og moderate hutuer findes overalt i Rwanda. Både fysisk, mentalt – og politisk.
Senest med beslutningen om at afvikle fransk som officelt arbejds- og undervisningssprog.
For selv om økonomi er den formelle begrundelse for at gøre engelsk til obligatorisk hovedsprog, så ligger landets anstrengte relationer til Frankrig som den underliggende dagsorden.
Det var den nuværende præsident Paul Kagame, der som leder af oprørshæren RPF fortrængte de militante folkemordere over grænsen til DR Congo. Kagame, opvokset i engelsktalende Uganda, indførte allerede dengang engelsk som officielt sprog på linje med fransk og kinyarwanda. Dels fordi RPF-lederne ikke talte fransk, og dels for at understrege det nye styres afstandtagen fra Frankrigs rolle som våbenleverandør og beskytter af Hutu-styret under folkemordet.
Kagames folk smed den franske ambassadør på porten og lukkede det franske kulturcenter. Og forholdet mellem de to lande blev yderligere forværret i 2006, da en fransk dommer beskyldte Paul Kagame for at stå bag mordet på den daværende hutu-præsident Juvenal Habyarimana. Det var nedskydningen af præsidentens fly i 1994, der udløste folkemordet. Frankrig har senere frikendt Kagame og RPF-oprørerne for beskyldningerne.
Omvendt beskyldte Kagame flere end 30 højtstående franske politikere og officerer for at støtte folkemorderne. Herunder tidligere præsident Francois Mitterrand.
Først i 2009 blev de diplomatiske forbindelser genoprettet, og i 2010 besøgte daværende præsident Nicolas Sarkozy Kigali og han erkendte, at Frankrig I 1994 havde foretaget “graverende fejlagtige vurderinger”.
Paul Kagame understregede ved den lejlighed, at Rwanda nu har “fokus på fremtiden”.
Og den er ikke længere fransk. Fremtiden i Rwanda er engelsk.
Offentliggjort i Berlingske 25. juli 2012
Læs også Rwanda: et land skifter sprog
